Dansk politikers beskyttelse af en folkedrabsmistænkt støtter straffrihed. Sagen om Wenceslas Twagirayezu.

Busasamana, en lille landsby i Rwanda, ikke langt fra Rubavu-distriktet ved grænsen til Den Demokratiske Republik Congo (DRC), er hjemstedet for Wenceslas Twagirayezu, en mand i 50'erne, der har boet i Danmark i 25 år og var eftersøgt i Rwanda for forbrydelser, der angiveligt blev begået under folkedrabet mod Tutsierne i 1994.

Den rwandiske anklagemyndighed hævder, at Twagirayezu kommanderede angreb på Busasamana Catholic Parish, hvor 1.000 ud af de 3.000 Tutsier, der havde søgt tilflugt der, blev dræbt, på det tidligere Mudende Universitet, og ifølge vidner var han blandt hovedmændene, der organiserede vejspærringer i Busasamana og andre områder.

Wenceslas Twagirayezu blev anholdt og udleveret til Rwanda i december 2018 for at blive retsforfulgt, efter at der var blevet udstedt en international arrestordre af den rwandiske anklagemyndighed, og efterfølgende undersøgelser fra de danske anklagemyndigheder.

Dansk politikers opbakning

I 2003 flyttede han til Danmark som flygtning, hvor han mødte og blev venner med Rasmus Hylleberg, en dansk politiker, i en lokal baptistkirke, hvor Twagirayezu havde fået arbejde.

Hylleberg blev Twagirayezus beskytter i sidstnævntes bestræbelser på at undgå retsforfølgelse.

I 2017, da dansk politi anholdte Twagirayezu, rejste Hylleberg til Rwanda for at "efterforske" sagen selv og blev ansigtet udadtil for Twagirayezus forsvar. Sammen med en congolesisk præst udarbejdede han en anmodning til congolesiske medlemmer af baptistkirken for at hævde Twagirayezus uskyld.

Hylleberg overgav resultatet af sin "efterforskning" til dansk politi, som afviste narrespillet og nægtede at tage hensyn til disse "resultater". Twagirayezu blev udleveret, dog under to betingelser: For det første, hvis han blev frikendt for forbrydelserne, ville han vende tilbage til Danmark; for det andet, hvis han blev fundet skyldig, ville han få mulighed for at afsone sin straf i et dansk fængsel.

Hylleberg støtter ikke kun sin ven, han har også personlig interesse i udfaldet af sagen: En skyldig dom for Twagirayezu vil sandsynligvis skade Hyllebergs valgkampagne til folketinget. Han vil blive associeret med en folkedrabsdømt, og det er ikke godt for en politisk kampagne.

Mediekampagne

Et mediehold fra DRTV, fløj til Rwanda for at dække Twagirayezus retssag i 2022. De fik lov til at filme retsmøderne live, og de besøgte steder, der var blevet nævnt under høringen som forbrydelsessteder, for at interviewe vidner til en dokumentar, de udgav i april 2023.

Både Rasmus Hylleberg og Héritier Mugisha (søn af Twagirayezu) deltog i alle retsmøderne. Begge parter var tæt involveret.

Besynderligt nok fulgte Hylleberg og Mugisha med det danske hold til landsbyen Busasamana for at undersøge Twagirayezus påståede forbrydelser, og flere interviews af DRTV-holdet blev udført i deres tilstedeværelse.

De lyttede til anklagemyndighedens vidner, der utvivlsomt fremlagde beviser mod Twagirayezu. Journalisterne fandt det ikke uprofessionelt, at de besøgte vidner sammen med den mistænktes søn!

Naturligvis var deres rapporter mangelfulde. I ét tilfælde hævdede de, at fem af de seks nøglevidner var afveget fra de vidneudsagn, de oprindeligt havde givet til dansk politi. Dog afslørede journalisterne ikke for deres publikum, at vidneudsagnene fra adskillige andre vidner, som var til stede og havde set Twagirayezu på forbrydelsesstedet, forblev i overensstemmelse med de påstande, de havde fremsat til dansk politi.

Med andre ord ser det ud til, at journalisterne var kommet til Rwanda for at fremme Hyllebergs og Mugishas dagsorden.

Desuden lavede journalisterne citater, der ikke repræsenterede, hvad vidnerne havde fortalt dem. Kun ét vidne, pastor Théophile Kaberuka, ikke fem, som de påstod, havde ændret vidneudsagn med begrundelsen, at han havde forvekslet identiteten på den mistænkte.

Hvis nogen var inkonsekvente blandt de vidner, de stødte på, var det på forsvarssiden, hvor de interviewede ikke kunne huske datoerne for deres interaktioner med Twagirayezu. Desuden svarede de, når de blev spurgt om andragendet om hans formodede uskyld, at de "intet vidste om indholdet af andragendet. Vi underskrev bare, fordi vores pastor bad os om det for at give vores ven Twagirayezu en chance for at blive løsladt."

Billeder af alle disse vidneudsagn, som de udfoldede sig i retten, blev optaget af kameramanden Thomas Overgaard Nielsen, dog kan disse vidneudsagn ikke findes nogen steder i den udsendte dokumentar.

Manipulation af vidner

Under Gacaca-retssagerne blev det opdaget, at mistænkte ville samarbejde med andre mistænkte og vidner ved at nægte at vidne. Metoden er kendt som "CECEKA" eller "holde mund", og var et omfattende dække over systemet, der var beregnet til at omgå retfærdigheden i retssagerne.

Efter de danske journalisters afrejse gennemførte vi vores egne undersøgelser af sagen og fandt ud af, at Léoncie Ukwitegetse, søster til Twagirayezu, der bor i Busasamana, forsøgte at bruge ceceka-metoden og true vidner til ikke at vidne imod hendes bror.

Andre vidner blev bestukket med fødevarer og blev fortalt, at det var Twagirayezu, der havde forsynet dem, og i bytte blev de bedt om ikke at vidne imod ham. Andre blev lovet penge, hvis de kunne tilbagekalde deres vidneudsagn, men de nægtede at tage imod bestikkelsen.

Twagirayezu, hans søster og deres nærmeste forsøgte at skjule denne korruption under påskud af at hjælpe deres naboer. Afgørende er det, at journalisten fra DRTV overså alle disse tilfælde af manipulation af vidner i den dokumentar, de udsendte.

I stedet valgte de at fremme fortællingen om, at det ikke er muligt at få en retfærdig retssag i Rwanda, en fortælling der fik opbakning fra Jan Pronk, den tidligere hollandske udviklingsminister.

Retfærdig rettergang i Rwanda

Ethvert troværdigt retssystem inden for civil- og strafferet overholder normer for en retfærdig rettergang, formodningen om uskyld, retten til lige retfærdighed og retten til juridisk repræsentation, blandt de sikrede rettigheder for den anklagede, herunder sikring af menneskelige forhold i varetægtsfængsling og afstå fra tortur.

Desuden har regeringer, der har udleveret folk mistænkt for folkemord fra Europa og USA, konstateret, at Rwanda faktisk respekterer disse menneskerettighedsnormer.

Faktisk er alle ovenstående elementer blevet overholdt siden Twagirayezus arrestation og retssag, på trods af at Hylleberg og Mugisha bliver ved med at fremsætte falske påstande om, at han ikke vil få en retfærdig retssag i Rwanda.

Det er ikke overraskende, at eksperter med kendskab til Rwandas retssystem er uenige med dem. Professor Phil Clark, der er specialiseret i overgangsretfærdighed, beskriver Rwandas retssystem på følgende måde:

"Rwandas retsvæsen har skabt specialiserede processer til håndtering, udlevering og overførsel af folkemordsmistænkte. Det har været en høj prioritet for Rwanda, og det har resulteret i et robust system. Landets bedste dommere, advokater og ressourcer er dedikeret til at håndtere disse sager," udtaler professor Clark og tilføjer: "Jeg vil påstå, at det er disse sager, som Rwanda klarer bedst."

Professor Clark henviser til en frifindelsesprocent på 30% i Gacaca-retsager og 25% i formelle retssager som bevis på en retfærdig retssag. "Dette er ikke noget, vi troede var muligt... Det er ikke et system, der er designet til at finde folkemordsmistænkte skyldige, men derimod i stigende grad levere retfærdige retssager," har Clark observeret.

Serge Brammertz, anklagemyndigheden for International Residual Mechanism for Criminal Tribunals (Det Internationale Residual Mekanisme for Straffetribunaler - IRMCT), deler samme synspunkt:

"I slutningen af ​​1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne var der i starten betænkeligheder ved at overføre folkemordsager til Kigali... men disse betænkeligheder blev skrottet for mere end ti år siden," bemærker Brammertz og tilføjer, at forskellige sager siden blev overført af ICTR til Kigali. "Vi har udpeget et hold til at følge og evaluere retssagerne, og deres rapporter er kommet ud positivt og bekræfter, at forsvarsrettighederne blev respekteret," bemærker Brammertz.

Brammertz har også afvist forbehold mod Rwandas retssystem som værende politisk motiveret. "Dette er noget, vi har set med flere andre sager, for eksempel den igangværende retssag mod Kabuga. Men de fleste af disse kritikere er politiske og har til hensigt at underminere det eksisterende retssystem," udtaler han.

Til dato har Rwanda udstedt over 1.000 arrestordrer mod folkemordsforbrydere. Halvdelen af disse personer befinder sig i afrikanske lande, mens den anden halvdel er i europæiske lande, hvor de har fundet tilflugt, idet landene enten nægter at retsforfølge dem eller udlevere dem for at stå for retten i Rwanda.

"Der er tusinder af ofre, der stadig venter på, at retfærdigheden skal ske fyldest... Manglende handling er uacceptabelt," udtaler Brammertz frustreret.

Denne straffrihed er mulig på grund af den beskyttelse, som folkemordsmistænkte modtager fra politikere som Hylleberg. Det er en smerte, som folkemordsofre har måttet udholde i 29 år og det forsætter.

Af Adeline Umutoni, Marc Hoogsteyns.